Nytårskur 9/1 2018

Nytårskur 9. januar 2018

Så gik der endnu et år og BRS afholdt den 32. nytårskur.


Medlemmer og ledsagere strømmede til og blev sendt på 1. salen i Baghuset, hvor velkomstdrikken ventede og efter formandens meget korte velkomst blev dørene åbnet til ”festlokalet”, og pladserne blev hurtigt besat af de festklædte deltagere.


Der var i alt 91 deltagere, som igen var helt klar til årets fest.


Formanden bød velkommen og ønskede godt nytår, og herefter var det hele, som det plejer at være.


Igen i år var det den sædvanlige kok Brian, der præsenterede de mange lækre retter, som indgik i den overdådige buffet. Og så startede ”ræset” til buffeen.


Tallerkenerne blev fyldt op og snakken gik livligt ved bordene.


Også i år var der lavet et sanghæfte, som blev flittigt brugt under spisningen, herunder den sang, som var skrevet til anledningen, og som var på den nye melodi, som vi startede på sidse år. Endvidere var der sange, hvor gæsterne skulle være aktive ved enten at puste balloner op og derefter sidde på dem eller også rejse og sætte sig, når sangen havde en linie under teksten. Vi var så heldige, at musikken, som var de samme som tidligere, Ole Sterndorff og Preben Nissen allerede kom kl. 14.00. De havde taget fejl af tidspunktet, og vi fik glæde af dem i 4 timer, i stedet for 2 timer. Det var rigtig godt, for så kunne de spille til vores sange. Endvidere sang og spillede de dejlig musik mens vi spiste og til dansen bagefter.

 

Det sædvanlige lotteri blev afholdt. Lillian sørgede for at lodtrækningen gik rigtig til og fik råbt tallene op, så alle kunne høre. Lene, som havde sørget for at skaffe fine gevinster, udvalgte gaverne, som blev overrakt til de heldige vindere. Igen i år havde Annie Weidich sørger for at sponsorere flotte grydelapper til vores gevinstbord. Helt specielt havde Bent Kolding skænket 4 akvareller, som han selv havde malet. De gav stor glæde hos vinderne.


De sidste gæster forlod lokalet omkring kl. 19.30, og så var det tid til oprydning.

Bestyrelsen synes, at det havde været en rigtig god fest og siger tak til alle deltagerne, som var med til at gøre dagen festlig og som havde valgt at være sammen med de tidligere kolleger.


Efter 10 timer aktiviteter forlod den trætte bestyrelse Baghuset.