Furesøen 28. august 2019

Kør selv tur med sejltur på Furesøen og brunch på Furesøbad

Den 28. august var 48 Ballerup Rådhus seniorer draget hjemmefra til Furesøen, hvor vi skulle sejle og spise i nævnte rækkefølge - i mere eller mindre solskinsvejr.

 

Men, men. Netop ankommet til P-pladsen var vi vidne til et sandt uvejr af format, regn og atter regn – voldsomme lyn og bragende torden.

 

Derfor var båden et kvarter forsinket. Man skal ikke sejle på en sø i tordenvejr.

 

Men vi kom afsted, og sejlede tæt på land, så vi kunne komme hurtigt ind, hvis det blev torden igen. Men det blev det heldigvis ikke.

 

Da vi passerede Næsseslottet holdt vi stille og fik en fortælling fra gamle dage:

I slutningen af 1700-tallet var Europa hærget af kobber og sygdommen var dødelig. Men på Næsseslottet opdagede lægen Edward Jenner, at malkepigerne, som var i kontakt med de kobber, som kobbersyge køer udviklede, ikke fik den meget mere dødelige menneskelige kobbersygdom. Han tænkte, at malkepigerne havde udviklet en immunitet.

Jenner afprøver sin teori, ved at indpode pus fra kokopper på børn - med overbevisende resultat.

 

Til ære for malkepigen navngav Jenner opdagelsen ”vaccine”, afledt af det af latinske ord for ”ko”: vacca.

 

Så sejlede vi ”hjem” til en dejlig brunch på Furesøbad, hvor snakken til tider nåede tordenhøjder.

Men der blev også tid til at sidde ude i solskinnet på terrassen og drikke isvand, og der var vist også nogen, som gik i vandet, uagtet at det næppe er den store samlende aktivitet i BRS.